Lov om finansiel virksomhed danner rammen for Rådets sammensætning, udpegning af medlemmer samt Rådets opgaver og ansvar. Derudover er regler for udpegning af suppleanter, Rådets sekretariatsbetjening, offentliggørelse mv. fastsat i Rådets forretningsorden. Forretningsordenen er fastsat af erhvervsministeren efter indstilling fra Rådet.
Rådets opgaver
Ifølge lovgivningen skal Det Systemiske Risikoråd fokusere på initiativer, der kan forebygge eller reducere systemiske finansielle risici, som kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres. Det er centralt at identificere systemiske finansielle risici på et tidligt tidspunkt, så der kan tages initiativer til at imødegå opbygning af risici, inden de når et niveau, hvor det kan være umuligt at undgå betydelige negative effekter for det finansielle system og på realøkonomien.
Rådets arbejde indebærer en generel overvågning af hele det finansielle system - både områder, der er reguleret i national eller international ret, og områder, som i mindre grad er regulerede i dag.
Det Systemiske Risikoråd, som er rådgivende, har til opgave at
- identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark,
- udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici,
- komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici,
- komme med henstillinger om initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske finansielle risici, og
- blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).
Overvågning
Det Systemiske Risikoråd kan i sin overvågning af systemiske finansielle risici se på, hvorledes risici opbygges over tid og på tværs af sektorer. Det vil eksempelvis være særligt relevant at se på opbygning af risici på områder, som først er blevet regulerede i forlængelse af den finansielle krise, fx kapital- og hedgefonde, og områder, som endnu ikke er tæt reguleret, fx det såkaldte skyggebanksystem, som minder om almindelige investerings- eller bankaktiviteter, men som ikke foretages af for eksempel regulerede kreditinstitutter. Rådet skal blandt andet arbejde med at indsamle informationer, der kan bidrage til overvågning af systemiske finansielle risici, herunder på områder, hvor der i dag ikke systematisk indsamles data.
Om observationer, advarsler og henstillinger
Det Systemiske Risikoråd kan udtale sig om finansielle forhold, herunder udviklingen i systemiske finansielle risici og finansiel regulering, som efter Rådets vurdering kan lede til systemiske risici og derved true den finansielle stabilitet. Rådet kan komme med forslag til initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske risici. Udtalelserne kan have forskellig styrke og være i form af observationer, advarsler og henstillinger.
- En observation indebærer, at der efter Rådets vurdering er risiko for opbygning af systemiske finansielle risici.
- En advarsel indebærer, at der efter Rådets vurdering er klare tegn på opbygningen af systemiske finansielle risici, som bør overvejes imødegået.
- Endelig er en henstilling et konkret forslag om gennemførelsen af et initiativ, der vil være hensigtsmæssigt til at begrænse eller modvirke identificerede systemiske finansielle risici.
Observationer udløser ikke en handlepligt hos modtagerne, mens advarsler (hvis der er en specifik modtager) og henstillinger udløser en forpligtelse for modtagerne til at handle inden for tre måneder. Modtager af en advarsel skal afgive en redegørelse, hvori advarslen adresseres, herunder om den giver anledning til at foretage nærmere vurderinger, gennemføre tiltag eller lignende. Tilsvarende skal modtager af en henstilling enten gennemføre initiativet eller afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor det i givet fald ikke gennemføres. Det vil sige, advarsler og henstillinger skal adresseres i henhold til et følg-eller-forklar princip. Rådet skal efterfølgende vurdere, om handlingerne eller undladelserne og begrundelserne herfor er tilstrækkelige.
Advarsler og henstillinger vil som udgangspunkt være rettet mod Finanstilsynet og, hvis det vedrører lovgivning, regeringen. Ifølge lovforslaget om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. bliver erhvervs- og vækstministeren udøvende myndighed for makroprudentielle instrumenter, som fx den modcykliske kapitalbuffer.
Rådet træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer, der har stemmeret. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. De økonomiske ministerier og Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Derimod vil observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen ved offentliggørelse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet.
De forskellige udtalelsesformers grader af styrke, offentliggørelsesregler mv. er opsummeret i denne tabel.
Om advarsler og henstillinger fra ESRB
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, European Systemic Risk Board – ESRB kan bl.a. rette advarsler og henstillinger til medlemsstater og nationale tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor ESRB retter en advarsel eller henstilling til myndigheder i Danmark, skal de adresserede myndigheder så vidt muligt høre Rådet, før de følger op på ESRB's advarsler eller henstillinger.